Sommertid – sådan modvirker I koks i nattesøvnen!

I den kommende weekend skifter vi til sommertid. Natten mellem lørdag og søndag skal vi sætte vores ure en time frem. Morgenerne bliver lidt mørkere – men dagene bliver pludselig lange :-)

Vi voksne klarer som regel ret nemt at miste den time, men for andre kan det give store problemer. Dem der lider mest under det er – i tilfældig rækkefølge  – malkekøer, ældre mennesker og børnefamilier. For småbørnsfamilier kan det tage flere måneder med besværet søvn.

Det er nemlig rigtig svært at ændre på små børns soverytme, og man kan kun gøre det stille og roligt. D.v.s. justere med 10-15  min om ugen. Så prøv allerede fra i aften at putte dit barn 5 – 10 min før du plejer, hold fast på det nye tidspunkt i et par dage, og derefter prøv igen med 5 min. Og sådan fortsætter I indtil I har vundet hele den tabte time ind.

Ofte, hvis I prøver at rykke rytmen for hurtigt, forvirrer det barnets søvnmønster og det begynder at vågne flere gange om natten. Så det er vigtigt at gå stille og rolig frem.

Fortæl meget gerne hvordan det går hos jer med at få den lille til at sove nå uret er stillet frem:

Én kommentar

  1. Mor til 2 små:

    Puha er det allerede nu igen… Godt nok har vi aldrig døjet med det herhjemme, men nu har vi lige pludselig en lillebror herhjemme og storesøster er blevet mere opmærksom på alle ting… Vi har snakket om at vi gør som vi plejer, altså opfører os efter hvad klokken siger og ikke hvad kroppen siger. Det plejer at virke her (bare jeg nu ikke jinxer den :-/), men det skal da blive spændende at se hvordan det kommer til at gå. Blev godt nok overrasket da jeg læste at det kan tage flere måneder for nogle familier. Håber ikke det bliver vores.

Skriv en kommentar

Husk at udfylde dit navn og din email. Din e-mail adresse vil aldrig blive offentliggjort.

*
*