Det kærlige nej!

Denne tekst er hentet fra Tumlingekaldenderen (Uge 22) :

Mange forældre har sværere ved at sige ”nej” end ”ja” til deres barn. Vi har travlt, vi har ikke så meget tid med vores børn, som vi gerne ville. Vi har måske endda lidt dårlig samvittighed over det. Så når vi har tid sammen med vores børn, så skal det helst være hyggeligt og nemt. Og så undgår vi gerne en konflikt, strækker os lidt længere, end vi egentlig ved er godt, og siger ja til lidt mere, end vi burde. Men at drage omsorg for sit barn, indbefatter også at sætte grænser og sige nej til ting. Dette nej skal selvfølgelig aldrig være en afvisning eller straf, aldrig koldt eller sårende. Men man kan altså fint udtrykke et varmt og kærligt nej.

Et kærligt nej bunder i, at det er det bedste svar for barnet. ”Nej, nu må du ikke se mere fjernsyn (for det er ikke godt for dig)”. ”Nej, du må ikke være længere oppe (for du har brug for en god søvn)”. ”Nej, du må ikke få mere kage (for det er ikke sundt for små børn)”. ”Nej, du må ikke fægte med pinden herinde (for det kan være farligt)”. ”Nej, du må ikke bare smide maden på gulvet (det er noget svineri)”. ”Nej, det er ikke rimeligt, at du bliver ved med det dér (for det generer os andre rigtig meget)”. Nogle gange kan du følge ”nej’et” op med et positivt forslag til, hvordan en anden måde vil være acceptabel for alle. Andre gange må det bare være en grænse, der skal fastholdes og evt. forklares helt kort.

Det kærlige nej er også vigtigt for, at barnet lærer de spilleregler, der gælder i forhold til omverden. Det er del i en socialiseringsproces for at få færdigheder, som er nødvendige i samvær med andre. I elsker selv jeres barn, selvom det opfører sig ”lidt urimeligt”, men andre har generelt snævrere grænser for, hvad de vil acceptere eller kan udholde fra andre børns side. Det er måske ikke så tydeligt endnu, men med børn, der er nogle år ældre, kender mange af os godt en dreng, som forældrene selv synes er en livlig charmetrold, og som vi oplever som f.eks. støjende og selvoptaget. Eller en pige som forældrene synes er klog og skæg, men som de andre piger synes driller og dominerer.

Så vidt det er muligt, er det en god idé at starte med at anerkende den interesse eller glæde, barnet har, for så efterfølgende at forklare, at her må du alligevel sætte en grænse. ”Jeg kan godt se, at det er skønt at svinge med den pind, men de andre børn kan nemt blive ramt, og det kan gøre rigtig ondt, så du må gå ind på dit eget værelse, hvis du vil blive ved. Nej, du må ikke fortsætte med det herinde!”

I gør jeres barn en vigtig tjeneste ved at sætte fornuftige grænser og sige kærligt nej, når det skal til.

Tilbage til Bogens Links – Uge 2