Tumlingekalenderen er til dig, der har barn mellem 1-2 år. En super let bog at bruge, hvor du uge-for-uge (opslag for opslag) får ALT hvad du har behov for af viden og inspiration. Du skal ikke søge efter information og du overser ikke noget – bare du vender et blad hver uge. Det er virkelig nemt og praktisk, og det giver en masse ro.
Ligesom i Babykalenderen handler det om dit barns udvikling, og om ernæring, indkøb, lege, osv. men det andet år bliver også meget anderledes end det første. I vil blive udfordret på nye og anstrengende måder af jeres selvstændighedssøgende barn! Bogen følger den udvikling og giver dig og din familie råd og idéer til hvordan I kan tackle situationerne når jeres tumling fx siger ”Nej!” til alt eller kaster sig skrigende på gulvet i supermarkedet. Og I får input til hvordan I kan fordele opgaver og ansvar, og komme overens om hvordan I vil ”opdrage” jeres barn.
Uge for uge
På hvert ugeopslag er der en mere traditionel familie-kalender end den i Babykalenderen. Den kan I bruge til at holde et fælles overblik over ugerne, nu hvor I måske begge er på fuld tid igen med arbejde eller studier.
Skriv dine egne oplevelser
For mange af os er svært at skrive dagbog i en notesbog med blanke sider. Derfor er der så mange som er glade for at skrive i Tumlingekalenderen hvor der som del af hvert ugeopslag er plads til at skrive dagbogsnoter om alle de fantastiske – små og store – oplevelser, som hverdagene nu er fyldt med, men som så frygtelig hurtigt glemmes fordi nye oplevelser står i kø.
Og du kan også sætte fotos, breve og tegninger m.m. ind. Alt sammen ting der vil bidrage til at gøre bøgerne til helt unikke erindringsalbum, som I selv kan glæde jer over i mange år, og som vil være en enestående gave til jeres ”tumling” når han/hun selv er blevet stor – og selv skal til at være forælder.
Barnets Bog
Udover mulighederne for at skrive dagbog og sætte fotos m.v ind, så er der bag i bogen alle den slags skemaer og notesider som også er i andre ”Barnets Bog”: Om vækst, tænderne, de første ord og al den slags.
Køb Tumlingekalenderen allerede i dag
Du kan finde Tumlingekalenderen i din lokale boghandel, eller du kan købe den her (vejl. pris kr. 198,-).